Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når en gæst nu tjekker ind på et Green Key-certificeret hotel, vil hotellets mange grønne initiativer nu også være synlige for gæsten digitalt. Det sker på baggrund af et nyt samarbejde mellem Green Key Danmark og hotelplatformen DigitalGuest, skriver GreenKey.dk.

DigitalGuest tilbyder en digital gæstemappe og digital gæste service platform. Gennem platformen kan hoteller nu også gå i dialog med den enkelte gæst om deres Green Key-certificering og miljøindsats via et medie, som er blevet helt fundamentalt i kommunikation med gæsten - det digitale.

”I Green Key glæder vi os til at præsentere branchen for den nye platform, som vi mener vil være med til at sænke turismeerhvervets miljøaftryk yderligere, da hotellernes mange grønne initiativer bliver mere håndgribelige for den enkelte gæst, både at forholde sig til og engagere sig i” siger Sara Azoulay Pedersen, der er Green Key konsulent.  Og fortsætter:

”Det forventes at information om hotellet kan tilgås digitalt, så selvfølgelig skal informationerne om bæredygtighed og Green Key certificering også kunne tilgås digitalt”.

Læs hele historien her.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

Kattegatcentret er blevet Green Key-certificeret

Kattegatcentret er blevet Green Attraction-certificeret efter flere års arbejde med at reducere attraktionens klima- og miljøaftryk. Indsatserne omfatter blandt andet solenergi, grundvandskøling, genbrug af udstillingsmaterialer og ændringer i caféens sortiment.

VINGSTED markerer 30 år med Green Key

VINGSTED hotel & konferencecenter kan i år fejre 30 år som Green Key certificeret. Siden den første certificering i 1996 er kravene blevet udvidet, og arbejdet omfatter i dag blandt andet løbende dokumentation af energi, vand og affald.

Log ind