Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotelfamilien Bühlmann har sat ny gastronomisk retning mod et internationalt stjerneniveau de seneste par år. En organisatorisk ændring har samtidig haft det mål, at Anemette og Danni Bühlmann har kunnet slippe de daglige tøjler på Hotel Scheelsminde selv, for i stedet fokuserer de nu på at sætte de rigtige hold for den samlede Bühlmann-koncerns efterhånden seks hotelprojekter med Scheelminde og Nørre Vosborg som flagskibe, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

”Vi er overbeviste om, at brandingværdien af gourmetrestauranterne på vores herregårdshoteller er med til at skabe opmærksomhed og tiltrække flere betalende gæster på alle vores hoteller. Vi har simpelthen gjort det til et strategisk mål at opnå en Michelinstjerne begge steder inden for fem år,” forklarer Anemette.

På Scheelsminde er det unge par, Nadia Bach og Christian Nurup, altså rykket ind og er dermed i høj grad blevet det kendte hotels garant for kvalitet i dagligdagen. De var begge i forvejen grundig anerkendt i branchen fra tidligere nøgleposter på nogle af de mest kendte gourmetrestauranter i København. Nadia er nu Scheelsmindes daglige hotelchef, Christian er hotellets køkkenchef. 

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Tre sønderjyske hoteller udvalgt til Michelinguiden

Hotel Arnkilhus i Sønderborg er kommet med i Michelin Guide Hotel Selection 2026 sammen med Alsik Hotel & Spa og Dyvig Badehotel. Udvælgelsen giver hotellerne mulighed for at komme i betragtning til Michelin-nøgler.

Log ind