Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Pincho Nation har i november åbnet to nye restauranter i Danmark. Begge steder er man kommet godt fra start takket være en stor lokal opbakning og interesse. Blandt andet havde 2.700 i Aalborg og 1.900 i Randers skrevet sig op på prebooking-lister, hvor de kunne få adgang til at booke bord en uge før åbning.
”Vi er ydmyge omkring og taknemmelige for, at det danske publikum har valgt at tage vores koncept til sig. Vi er stolte over, at vi er gået fra to til fire restauranter uden at måtte gå på kompromis med vores høje ambitioner for at skabe en oplevelse for vores gæster i vores unikke koncept. For at det kan lade sig gøre, er man naturligvis nødt til at have nogle virkelig engagerede og dygtige medarbejdere. Fremtiden ser meget lys ud,” siger Flemming Christophersen, CEO/Partner i Pincho Nation Danmark.
I Norden er der flere end 70 Pincho Nation restauranter og 80 pct. af dem er drevet på franchisebasis. I Danmark har den første franchisetager nu åbnet i Randers, og det må meget gerne blive startskuddet til, at flere franchisetagere slutter sig til i de kommende år, håber virksomheden. Franchising er nemlig en vigtig del af vækststrategien. Byer som Aarhus, Odense, Esbjerg, Vejle, Kolding, Herning og Roskilde er interessante for Pincho Nation.
”Vi har fundet en god position i markedet, hvor vi tilbyder en hyggelig og festlig oplevelse, som du ikke umiddelbart kan finde andre steder. Som en del af oplevelsesøkonomien er det nogle turbulente år, vi gennemgår lige nu. Men vores koncept har bevist, at det klarer sig rigtig godt, selv når verden er uforudsigelig, og branchen som sådan har det svært. Derfor fortsætter vi også ekspansionen og åbner nye restauranter i 2023,” siger Flemming Christophersen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026