Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den knitrende ild, røgen fra bålet og duften af god mad, der bliver tilberedt over flammerne - og så med lyden fra en brusende fos som afslappende baggrundslyd. 

Det er måske ikke lige det, man forbinder med en restaurant, der har fået sin første Michelin-stjerne - og så endda for det arbejde, der er gjort allerede i restaurantens første leveår.

Men det er ikke desto mindre det, som skete for 44-årige Nicolai Tram og hans ét år yngre hustru Eva H. Trams restaurant, da de seneste stjerner fra den prestigefyldte Michelinguide blev uddelt.

Aalborg-drengen Nicolai Tram har formået, hvad ingen nordjyske restauranter er lykkedes med: At få en Michelin-stjerne. Han driver nemlig restaurant langt væk fra sit nordjyske ophav – i Halland.

”Vi var meget overraskede over at få Michelin-stjernen. Det er jo et langt forløb med en masse spekulationer, en masse forhåbninger og en masse tanker, såsom "tror du de kommer", "mon de allerede har været her" og sådan”, fortæller Nicolai Tram til Nordjyske.

Læs hele historien

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Tre sønderjyske hoteller udvalgt til Michelinguiden

Hotel Arnkilhus i Sønderborg er kommet med i Michelin Guide Hotel Selection 2026 sammen med Alsik Hotel & Spa og Dyvig Badehotel. Udvælgelsen giver hotellerne mulighed for at komme i betragtning til Michelin-nøgler.

Log ind