Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO har netop offentliggjort sit globale fødevareprisindeks, der den seneste måned er steget hele 12,6 pct.

Stigningen er den i særklasse største nogensinde, og den bringer priserne op på det højeste niveau nogensinde.

Indekset afspejler prisudviklingen på de 95 mest handlede landbrugsvarer på råvarebørserne. Det giver derfor en god indikation af de prisstigninger, som vil slå igennem i supermarkeder overalt på kloden de kommende måneder.

Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026

Mathias Nick Olesen fra Palleshavegaard i Faaborg-Midtfyn Kommune er kåret som modtager af Årets Wiuff 2026. Han hædres for sit arbejde med jordens frugtbarhed, regenerative dyrkningsprincipper og råvarer til gastronomien.

Forsker forventer naturligt fald i fødevarepriser snart

Fødevarepriserne kan falde svagt i de kommende år, vurderer fødevareforsker Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet. Han forventer, at problemet med høje fødevarepriser for en gennemsnitsdansker kan være løst inden for et til to år.

Log ind