Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med én stjerne til restauranten Syttende har Sønderborg fået sin første stjerne i Michelinguiden. Det skriver Ritzau ifølge FødevareWatch.

Syttende ligger på Hotel Alsik i Sønderborg. I spidsen for restauranten står kokken Jesper Koch, der mandag aften sagde tak via en videoforbindelse, da Michelinuddelingen løb af stablen.

"Mange tak. Det her betyder så meget for mig, min familie og de ansatte," siger Jesper Koch.

Læs hele historien her.

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Log ind