Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Blot en måned efter, at Restaurant Jordnær fik tildelt to michelinstjerner, rullede coronakrisen ind over Danmark, og restauranten så derfor ind i en usikker fremtid. Restauranten har oplevet en stor opbakningen fra lokalområdet og Skandinavien, men manglen på turister fra hele verden gør stadig ondt. Det skriver Berlingske.

Nu hvor coronakrisen er ved at være overstået, spiller michelinstjernerne en særlig rolle i markedsføringen og tiltrækningen af turister til Danmark.  

”Når du er Michelinrestaurant, arbejder og higer du efter det ypperste gastronomiske håndværk. Det er det, som driver dig. Men det har også en afgørende effekt på det omkringliggende restauranterhverv. Fordi gastroturisterne også benytter de andre, og fordi det inspirerer og løfter hele erhvervet. Samtidig skal gæsterne jo også komme og bo på vores hoteller, så det driver jo vores turismeerhverv, at vi har de her fyrtårne,” siger fødevarechef i HORESTA, Tine Skriver.

Læs hele historien her.

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Log ind