Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter lang tid med dystre tal for turismen lysner det. Fra 25. oktober bliver indrejserestriktionerne lempet, og derfor har VisitDenmark skruet op for markedsføringen. Det skriver TV2, som også fortæller, at VisitDenmark siden 10. september, hvor coronarestriktionerne blev ophævet i Danmark, har arbejdet på at få internationale gæster til Danmark. Blandt andet gennem tv-reklamer i Tyskland og Sverige.

 

Ifølge Flemming Bruhn, der er direktør i VisitDenmark, er det et vigtigt signal, at vi nu i princippet har åbent for hele verden. Han påpeger dog også, at der stadig er lang vej til samme niveau af turister, blandt andet på grund af mindre flykapacitet, hvilket HORESTA også pointerer.

 

”Flyruter skal tilbage, krydstogterne skal tilbage, de store internationale kongresser skal i kalenderen igen,” siger Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i HORESTA.

 

Læs hele historien her.

Norske gæster vender tilbage til Nordjylland

Nordjylland oplever igen fremgang blandt norske turister efter flere år med svagere efterspørgsel. Både Skallerup Seaside Resort og Fårup Sommerland melder om markante stigninger i antallet af norske gæster.

Erhvervsturister lægger næsten hver fjerde turistkrone

Erhvervs- og mødeturister stod i 2025 for 12 pct. af turistovernatningerne i Danmark, men omkring 24 pct. af den samlede turismeomsætning. Segmentets høje forbrug og aktivitet uden for højsæsonen har øget interessen for at tiltrække flere erhvervsgæster.

Fyn får bedste turismehalvår i flere år

Fyn og Øerne nåede 1,58 mio. overnatninger i første halvår af 2026, hvilket er 4,6 pct. flere end året før. Fremgangen ligger over landsgennemsnittet og mærkes især på hotellerne, mens Odense har vækst i både ferie og erhvervsturismen.

Log ind