Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Blandt forslagene der kom på banen i foråret, da Københavns kommune fremlagde deres første udkast til en restaurations- og nattelivsplan, var bl.a., at der i fremtiden ikke skal gives nye nattilladelser til salg af alkohol i Indre by mellem 24.00-5.00. Et forslag der ifølge nattelivsbranchen vil umuliggøre, at man driver en nattelivs-virksomhed. Det skriver Politiken.
Forslaget gælder både ved overtagelser og fornyelser af eksisterende tilladelser, og virksomhederne skal med et års mellemrum have fornyet deres tilladelser.
”Hvis man som restauration ikke ved, om man om et, to eller tre år pludselig får frataget sin tilladelse til at sælge alkohol om natten, er forretningen lige pludselig ingen penge værd”, siger Anette Hyldebrandt, chef for turisme- og oplevelsesøkonomi i HORESTA.
Hun uddyber:
”Hvis der er tvivl om, hvorvidt virksomheden overhovedet eksisterer i fremtiden, er der jo ingen, der vil investere i den, ingen, der vil låne til forbedringer. Det grundlag kan man ikke drive forretning på.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Turismerekord i juli: HORESTA peger på flere årsager bag
11-09-2026
-
Guldsmeden Hotels er tilbage i Aarhus
11-09-2026
-
Flammen frygter skæv konkurrence fra takeaway efter momsnyt
11-09-2026
-
Hotel Faaborg Fjord går efter 50.000 gæster efter kåring
11-09-2026
-
Den Gamle By får ny visuel identitet
11-09-2026