Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Igen i år har danskerne været flittige gæster i det danske sommerland. 68 procent holdt ferie i Danmark i sommeren 2021, og det svarer til samme høje niveau som sidste år. Det viser en ny undersøgelse fra VisitDenmark, som også peger på, at danskerne under pandemien har fået et endnu mere positivt syn på Danmark som ferieland.

”Selv om danskerne havde mulighed for at rejse til udlandet denne sommer, valgte flertallet at holde ferie i Danmark, og for mange var det en rigtig positiv førstegangsoplevelse. Det er et stort skulderklap til alle dem, som arbejder med turisme i Danmark, og som virkelig har kæmpet på grund af pandemien,” siger marketingdirektør i VisitDenmark, Janne Grønkjær Henriksen.

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

HORESTA advarer mod plan om turismeskat

Ifølge Børsen vil regeringen indføre en turismeskat på 20 kroner pr. overnatning i København og Aarhus. HORESTA kalder forslaget den forkerte vej for et erhverv, der skaber eksportindtægter, arbejdspladser og store skatteindtægter til Danmark.

Log ind