Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er en alvorlig sag at skifte køkkenchef efter 13 år, som er den periode, kokken Claus Henriksen stod i spidsen for køkkenet på Dragsholm Slot, skriver Børsen. Nøglerne er nu overdraget til Jeppe Foldager, der blandt andet har vundet sølv ved det uofficielle verdensmesterskab for kokke, Bocuse d’Or.

Som startskud på hans tid i Dragsholms Michelin-køkken har Jeppe Foldager forfinet menuen Tid & Sted, der holder fast i restaurantens tætte relation til det lokale og grønne køkken.

Af Børsens madanmelder Ole Troelsø bliver sammensætningen af retter hyldet med seks stjerner og beskrevet med ord som både elegant, smagseksplosion og forfinet.

Læs hele historien om Jeppe Foldagers visioner for køkkenet på Dragsholm Slot og anmeldelsen her.

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Log ind