Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

38-årige René Due Jessen kommer med mere end 20 års erfaring i bagagen fra hotel- og restaurantbranchen, hvor han har haft ledende F & B-stillinger hos Radisson-hotellerne i Silkeborg og Aarhus, MCH Herning, Malling Kro m.fl., skriver Kursuslex.

Den nye F & B chefs opgaver bliver blandt andet at fortsætte udviklingen og sikre fornyelsen af både køkkenet og restauranten på hotellet. René Due Jessen bliver en del af hotellets ledergruppe og afløser hotellets tidligere F & B-chef gennem mange år, Rolf Imhof.

”Udviklingen på F & B-området går stærkt og gæsternes ønsker til forplejning og service skærpes mere og mere, hvilket vi som hotel- og konferencested skal være yderst bevidste om. Vores mødegæster har i dag mange forskellige ønsker og behov til forplejningen i forbindelse med et møde eller en konference,” fortæller hotelchef Casper Bock.

Læs hele historien her.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Lars Larsen Group udvider med konferencecenter

Lars Larsen Group styrker sin position inden for møder, konferencer og events med opkøbet af Gubsø Garage i Silkeborg. Konference- og eventcenteret bliver en del af koncernens voksende portefølje af hoteller, restauranter og mødefaciliteter.

Log ind