Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er en midtfynsk kok og konditor, der skal stå i spidsen for konditorlandsholdet. 41-årige Dennis Justesen Nielsen flyttede den 1. juni fra Ringe til Allested, og nu er Dennis Nielsen udnævnt til ny landstræner - eller team manager, som det hedder officielt, skriver Fyns Amts Avis.

”Jeg kan godt lide den adrenalin, det giver at være i konkurrence. Jeg kommer ud og sparre med de bedste i landet og ser de nye trends. Det giver stor inspiration,” siger Dennis Nielsen, der har en solid erfaring med internationale konkurrencer.

Han har de seneste år været holdkaptajn for cateringlandsholdet og var med til at vinde OL-guld i Stuttgart i 2020 - kort før coronaen lukkede store dele af samfundet ned.

Læs hele historien her.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Log ind