Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
For en uge siden pakkede Frederikke Brandt sin café 31E i Horsens ned for sommeren. Men den er straks blevet pakket ud igen efter, at hun havde taget færgen til Endelave. Hun har overtaget cafeen i Lægeurtehave på øen i de kommende fem uger, hvor hun blandt andet vil servere sine efterhånden kendte rødbedeburgere, grønne sandwich og store udvalg af hjemmebagte kager, skriver Horsens Posten.
”Jeg vil bruge lokale råvarer og tilføje det spiselige, jeg finder i vejkanten, på strandene og skovene herover,” siger hun, der er i fuld gang med at lave hyldeblomst-saft, mens Horsens Posten taler med hende.
Frederikke Brandt er hele sit liv kommet på Endelave, hvor familien har hus. Det var hendes mor, der fik hende overtalt til at forpagte restaurationen, fordi hun syntes, det var synd, den skulle stå tom. I slutningen af august er Frederikke Brandt klar til at genåbne i Horsens.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København
23-10-2026
-
Stays ekspanderer til udlandet
23-10-2026
-
Tre naturnationalparker udvides: Mere natur skal give nye oplevelser for turister
23-10-2026
-
Ny måling: Danskerne er fortsat bekymrede for økonomien
23-10-2026
-
Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke
23-10-2026