Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, kan godt i en overgangsfase se for sig, at vaccinepasset kan være med til genåbne visse dele af samfundet hurtigere, skriver Finans.dk.

”Det kan godt være, at adgang i første omgang skal bero på en test. Men vaccinationsbeviset vil jo i stigende grad erstatte testen, og jeg tror sådan set ikke, at jeg vil være nervøs for at sige, at et vaccinationsbevis også er en god dokumentation for, at risikoen for at bringe smitte videre ikke er særlig stor,” siger han.

Ønsket om at åbne dørene er så stor, at Divisionsforeningen i fodbold, Dansk Live, der er interesseorganisationen for festivaler og spillesteder, HORESTA og Dansk Erhverv er gået sammen om et projekt, der skal gøre det muligt i 2021 og frem til, en effektiv vaccine mod covid-19 er udbredt, at gennemføre større begivenheder med mange mennesker på baggrund af screening med antigentests.

Læs hele historien her.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind