Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Frokostbuffeten i Kopenhagen Fur i Glostrup ser indbydende ud med de mange forskellige skåle og fade og dekorative opsatser med friske grøntsager. For køkkenchef fra Jespers Torvekøkken, Sofie Rosa Randall, og hendes kolleger i det åbne køkken er det vigtigt, at gæsterne nyder maden og dagligt glæder sig til at få en madoplevelse midt på dagen, skriver Dagligvarehandlen.dk.
Hver gang gæsterne tager en skål med en delikat anretning eller en skefuld salat fra de store fade, registrerer vægtene, hvor meget mad der er taget. Og hvis der er rester på gæsternes tallerkner, bliver det kasseret sammen med rester i køkkenet, som ikke kan gemmes og bruges senere, og det bliver også vejet. På den måde ved man i køkkenet ganske præcist, hvor meget dagens madspild vejer.
”Det er nyttigt med vægte på buffeten, for vi vil vide, hvor meget folk spiser, og hvad de spiser. Tidligere var det typisk den medarbejder i køkkenet, der ryddede buffeten, som havde overblikket, og det fik vi andre ikke nødvendigvis meget ud af. – Vi bruger det til at se, hvad mine gæster kan lide at spise. Dermed ved vi næste gang, hvor meget vi skal tilberede af hver ret,” siger Sofie Rosa Randall.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Taco Bell åbner sin første restaurant i Danmark
09-10-2026
-
Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen
09-10-2026
-
Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift
09-10-2026
-
Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift
09-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat men advarer om ny afgift
09-10-2026
-
Core Hospitality ansætter ny salgschef med regionalt ansvar
09-10-2026
-
Go Hotels overtager hotel på NORDø i København
09-10-2026