Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den i madkredse ofte imødesete begivenhed med uddeling af årets Michelin-stjerner til de bedst bedømte restauranter har været vingeskudt på grund af pandemien, men bliver nu genoptaget. Da restauranterhvervet har ligget underdrejet de fleste steder kloden rundt, har inspektørerne fra Michelin haft svært ved at bedømme spisestederne, men den 13. september løftes sløret, skriver FødevareWatch.dk.

Her får de nordiske restauranter den længe ventede bedømmelse fra den velkendte franske guidebog til et event i norske Stavanger, fortælles der i en pressemeddelelse. Michelin Guide Nordic Countries 2021 lyder titlen på den udelukkende digitale udgave, som præsenteres og arrangørerne har store forventninger til showet.

"Vi oplever, at tingene bedres i fødevarebranchen. Kokkene har igen fået travlt, og madelskere er begyndt at vende tilbage til restauranterne. Derfor er vi glade for, at vi nu kan invitere alle med til præsentationen af den nye årgang af Michelin Guide Nordic Countries - denne gang også som et stort tv-show," udtaler Gwendal Poullennec, international direktør for Michelin Guide.

Læs hele historien her.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Tre sønderjyske hoteller udvalgt til Michelinguiden

Hotel Arnkilhus i Sønderborg er kommet med i Michelin Guide Hotel Selection 2026 sammen med Alsik Hotel & Spa og Dyvig Badehotel. Udvælgelsen giver hotellerne mulighed for at komme i betragtning til Michelin-nøgler.

Log ind