Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Det bornholmske badehotel fra 1828, Stammershalle Badehotel, højt placeret mellem Allinge og Gudhjem på Bornholms østkyst, blev sat til salg gennem ejendomsmægler Löwe Bruun Bornholm d. 19. marts 2021, og blot en måned efter er alle hotellets ansatte blevet præsenteret for de nye ejere.
Efter tre uger var der hele fem hold, der havde tilkendegivet, at de ville købe Stammershalle Badehotel, og efter mange drøftelser er processen endt med et salg til Frederik Falbe-Hansen. Susanne Vang Søgård bliver den daglige direktør. Susanne og hendes mand Ulrich Søgård er, som nye værtspar, allerede pr. 6 maj 2021 klar til at starte den nye sæson i tæt samarbejde med Henriette, for herigennem at sikre så gnidningsfri en overgang for alle parter som muligt.
Susanne kommer med en baggrund som selvstændig, hvor hun bl.a. har afholdt vegetariske madkurser med stor succes, og som eventchef i en bank hvor hun har haft ansvaret for store arrangementer som aktionærmøder, generalforsamlinger og receptioner. Ulrich fortsætter sin coaching- og konsulentvirksomhed, men er ligeledes klar til at gå til hånde på Stammershalle Badehotel.
De nuværende ejere Henriette og Henrik fortæller om salget:
”Der skal ikke herske nogen tvivl, om at Stammershalle er vores hjertebarn. Ligeså er vores trofaste ansatte og stamgæster. Det har været meget overvældende og en ganske privilegeret position at stå i at kunne vælge, hvem man mest troede på kunne føre dette fantastiske badehotel videre til bedst gavn for vores ansatte, Bornholm og badehotellets gæster.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Rox Resort får sur smiley og bøde
19-05-2026
-
Liberal Alliance vil hæve grænsen for korttidsudlejning i København
19-05-2026
-
Henrik Olesen stopper efter 22 år i spidsen for Tivoli Friheden
19-05-2026
-
HORESTA i TV2 Kosmopol: Hotelovernatninger slog rekord i marts
19-05-2026
-
AGF-guld kan styrke turismen i Aarhus
19-05-2026
-
Bühlmann Hotels samler boutique-hoteller
19-05-2026
-
BWH Hotels ansætter ny CEO i Norden
19-05-2026
-
Michelin lancerer nyt koncept ved sommerens kåringer
19-05-2026
-
Dansk turisme sætter rekord i første kvartal
19-05-2026