Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
MCH-koncernen oplever på samtlige forretningsområder en dyb og langvarig krise grundet covid-19. Det fører nu til, at MCH A/S tilpasser organisationen og nedlægger 66 stillinger, som både omfatter afskedigelser og naturlig afgang.
MCH blev reelt lukket ned 11. marts sammen med store dele af samfundet. Virksomheden har siden gjort brug af alle relevante hjælpepakker og hjemsendte næsten samtlige medarbejdere i marts.
”Vores forretning er baseret på, at mange mennesker mødes. Af sidste års flere end en million besøgende i MCH deltog 97 % i arrangementer for flere end 500. Nedlukningen i marts og de efterfølgende restriktioner betød, at vi i mere end fem måneder hverken havde gæster, aktiviteter eller nogen form for indtægter,” udtaler Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S.
I august var det muligt for MCH i begrænset omfang at gennemføre Formland-messen, der dog som forventet var betydeligt mindre end normalt. Koncernens øvrige aktiviteter indenfor kultur samt møder og kongresser er ligeledes stadig alvorligt ramt af forsamlingsforbuddet på 500 personer. Det betyder, at der er meget lange udsigter til en normalisering af MCH's forretning.
”Det er en meget svær situation, vi står i, og den forværres yderligere af, at forberedelsestiden på vores arrangementer er meget lang. De stadigt gældende restriktioner samt usikkerheden omkring fremtiden betyder, at vi også har nedjusteret forventningerne til 2021 væsentligt,” siger Georg Sørensen.
Når MCH A/S nu er nødsaget til at afskedige personale, skyldes det både de mange måneder uden indtjening og nedjusterede forventninger til de kommende år kombineret med, at lønkompensationen for medarbejdere nu udløber.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026