Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

30 gæster fra en større forening sidder i konferencelokalet på Hotel Koldingfjord, da JV.dk fanger hoteldirektør Peder J. Madsen på telefonen. Men deltagerantallet er i realiteten større, da godt en håndfuld deltagere er med online.

Hoteldirektøren havde naturligvis foretrukket at redde op til alle deltagerne, men verden er ændret efter corona-krisen og har sat turbo på de digitale onlinemøder.

”Det her er et vilkår. Folk forventer, at vi kan tilbyde de her streaming-løsninger. Hvis jeg ikke hopper med på den her vogn, så vil det i højere grad ødelægge min forretning. Vi skal have begge dele. Det med online-møder og delvist fremmøde, det er kommet for at blive. Hvis man ikke erkender det, så ender du i en dum situation ligesom bestyrelsen i Kodak Film, der mente, at det der med digitale kameraer, det gik over,” siger Peder J. Madsen.

Læs hele historien her.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Hotel Koldingfjord udnævner to nye chefer

Hotel Koldingfjord har udpeget en ny hotelchef og banquetchef. Begge har tidligere arbejdet på hotellet, der i oktober blev kåret til Bedste hotel i Jylland ved Danish Travel Awards.

Pincho Nation tiltrækker flere typer gæster

Kvinder er fortsat den primære målgruppe i Pincho Nations markedsføring, men restaurantkæden tiltrækker også familier, par og større selskaber. Samtidig spiller kædens app en central rolle i gæsternes restaurantbesøg.

Log ind