Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Igen i år dyster en række af landets bedste restauranter om at kreere Danmarks bedste osteret ud fra kriterierne smag, æstetik, originalitet og bæredygtighed. Restauranter fra hele landet har indsendt deres idéer, og de nominerede er: Alchemist, Restaurant Hærværk, Restaurant Nam, Fasangården, STUD!O, CPH Gourmet, Restaurant Menéndez, Brace og Restaurant Moment.

Kokkene har frit spil, når det kommer til at udtænke den mest originale og velsmagende osteret, så længe dansk ost er stjernen i retten, og retten i øvrigt kan slå benene væk under de skarpe dommere.

Men hvem skal løbe med æren i år, og hvordan ser Danmarks bedste osteret egentlig ud? Det bedømmer de erfarne dommere Helle Brønnum Carlsen, madanmelder på Weekendavisen, Lærke Kløvedal, madanmelder på Politiken, Rasmus Palsgård, journalist på Feinschmeckeren og juryformand for den danske jury i den nordiske guide 360 Eat Guide, Erwin Lauterbach, kok og restauratør på Restaurant Lumskebugten og Lisbeth Jacobsen, kok og restauratør på Restaurationen.

“Jeg glæder mig vanvittigt meget til at se retterne - både at smage dem, men i ligeså høj grad præsentationen af retterne. Niveauet blandt de nominerede er tårnhøjt, og vi kommer vidt omkring, både hvad angår køkkenstil og tilberedning. Men jeg er også rigtig glad for at se alle de forskellige danske oste - vi kommer ud i alle kroge af det danske land,” siger Lisbeth Jacobsen, der som kok altid har haft en særlig kærlighed til danske oste og var – indtil sin nylige pension - gennem mere end 30 år garant for et af Danmarks mest ikoniske ostebordepå Restaurationen.

Og selvom man har arbejdet med danske oste i årtier, kan man altså stadig opdage nye små mejerier og oste, fortæller Lisbeth Jacobsen:

“Jeg glæder mig også til at smage nogle danske oste, jeg ikke kender - der var faktisk et par stykker i konkurrencen, jeg ikke selv har arbejdet med og smagt endnu.”

Mere information

Læs mere på www.ostogko.dk , følg Ost & ko på Facebook eller Instagram.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Log ind