Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er et godt marketing-greb, når to restauranter her i regionen har investeret i digital servering, det mener medlemschef i HORESTA, Nadeem Wasi, efter at to sushi restauranter i Næstved og Holbæk har investeret i serveringsrobotter, der bringer maden ud på bordene, fortæller DR P4 Sjælland.

Det skaber opmærksomhed og er en god gimmick, mener han.

“Vi lever jo i en verden, hvor vi deler alt med hinanden, og når folk møder en robot på restauranten, så deler de det med folk på nettet, hvilket bare lokker flere gæster til,” fortæller han.

Ny rapport afslører: Her går hotellerne glip af bookinger

Det er ikke nødvendigvis de hurtigste svar, der sikrer flest bookinger. En ny udenlandsk analyse af to millioner mails viser, at måden, hotellerne besvarer gæsternes henvendelser på, har stor betydning. Samtidig peger analysen på et stort uudnyttet potentiale i at følge op på gæster, der ikke vender tilbage.

Pincho Nation tiltrækker flere typer gæster

Kvinder er fortsat den primære målgruppe i Pincho Nations markedsføring, men restaurantkæden tiltrækker også familier, par og større selskaber. Samtidig spiller kædens app en central rolle i gæsternes restaurantbesøg.

HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed

Skærpede regler for grøn markedsføring og miljøcertificering træder i kraft 27. september. Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA, peger på behovet for klare krav, så virksomheder og gæster kan have tillid til certificeringerne.

Log ind