Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danske Konferencecentre lancerer et verdensmåls-indeks for alle sine partnere. Indekset er det første af sin slags, der både har fokus på bløde værdier, som sundhed og trivsel på arbejdspladsen samtidig med de klassiske bæredygtige pejlemærker. Indekset viser kunderne, hvilke konferencecentre der arbejder målbart med verdensmål og bæredygtighed. Indekset giver også kunderne mulighed for at booke centre efter specifikke bæredygtighedsområder som f.eks., biodiversitet, madspild, energi og lokalforankring.  

De første kunder er begyndt at efterspørge bæredygtige konferencer, men nu vil Danske Konferencecentre gå foran og udfordre kunderne til at efterspørge endnu mere bæredygtige konferencer. De vil indtænke langt flere bæredygtige elementer end kunder og mødesteder før har været vant til. Direktør i Danske Konferencecentre Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid, tror på at kunderne er klar:

”Vi vil gerne udfordre vores kunder på, at de skal være ambitiøse og nytænkende, når de booker deres næste konference. Måske skal de tænke på centerets medarbejdertrivsel, hvis konferencen omhandler trivsel på arbejdspladsen? Og hvis det er fødevarebranchen, der skal booke, så er det da en god idé, at booke et sted, hvor der er fokus på madspild og råvarer på arbejdspladsen.”

Forløbet har bestået af individuel udvikling af verdensmåls-strategi, undervisning og personlig sparring. Netop den individuelle udvikling har været værdifuld ifølge Trine Duus Andreasen, der er kundechef i HUSET Middelfart:  

”Som et moderne konferencecenter er det både vores pligt og ønske at gøre en aktiv indsats for at sikre en mere bæredygtig fremtid. Vi har derfor igennem mange år udviklet måderne, hvorpå vi afholder møder, serverer mad, genbruger og bortskaffer mest optimalt samt skaber arbejdsglæde og arbejdslyst. Vores deltagelse i MasterClass-forløbet har gjort os både optimistiske og opmærksomme i forhold til, at vi fortsat kan, vil og skal optimere, så vi i endnu højere grad bidrager til at opfylde FNs Verdensmål. I første omgang har vi bl.a. valgt at fokusere på en yderligere reducering af vores elforbrug med 10 pct. og en minimering af madaffald med hele 75 pct. frem mod 2025.”

BDO inviterer til webinarer: Få styr på markedsføring og klimamål

Nye regler for grøn markedsføring og stigende krav til virksomheders klimamål kan få betydning helt ind i jeres daglige drift. BDO inviterer nu til to webinarer, der giver virksomheder et praktisk overblik over nye krav til markedsføring og klimamål. Webinarerne er gratis. Skal du med?

DOK5000 får Green Key-certificering

DOK5000 ved Odense Havn er blevet Green Key certificeret efter en målrettet indsats med blandt andet energi, ressourceforbrug, indkøb og affald. Dermed er alle Evenues’ venues nu omfattet af miljømærket.

Log ind