Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den københavnske restaurant Era Ora får ikke mulighed for at få den michelinstjerne tilbage, som den i år mistede. Restauranten lukker nemlig 30. maj, oplyser den torsdag på sin hjemmeside. Det skriver EB.dk.

Era Ora, der fik sin første michelinstjerne i 1997, blev forbigået af Michelinguiden for de nordiske lande i februar for første gang i 23 år.

Det har dog ikke haft direkte indflydelse på beslutningen, oplyser ejer Elvio Milleri til Berlingske.

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Log ind