Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
EU-landene kan tirsdag beslutte, om de vil åbne deres grænser for statsborgere fra op til 15 ikke-EU lande. Kravene er angiveligt ikke helt færdigforhandlet mellem EU-landene.
Men kravene kan blandt andet være, at tredjelandene har rimelig styr på coronapandemien ved for eksempel at have mellem 16 og op til 20 smittede per 100.000 indbyggere. Et krav vil formentlig også være, at de udvalgte lande vil tillade turister fra EU adgang til deres lande. Det er op til de enkelte EU-lande, hvem de vil åbne deres grænser for. Danmark holder delvist udenlandske turister væk med sin seksdages-regel. Se linket efter denne artikel.
Både BBC og CNN bringer mandag aften lister over de 15 lande. Listen skal stadig godkendes af et flertal af EU-landene.
De er, nævnt alfabetisk: Algeriet, Australien, Canada, Georgien, Japan, Kina, Marokko, Montenegro, New Zealand, Rwanda, Serbien, Sydkorea, Thailand, Tunesien og Uruguay.
Kina er lidt overraskende på listen, det var i millionbyen Wuhan, at coronavirussen menes at være startet. Både BBC og CNN skriver, at Kina kun kommer på Top 15-listen fra EU, hvis Kina også tillader ankomster af turister fra EU-landene.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotelkæde har ti projekter på vej
07-04-2026
-
Manden bag modebrand køber hotelejendom på Djursland
07-04-2026
-
Ny kampagne skal sælge dansk madoplevelse
07-04-2026
-
Ny direktør vender tilbage til tidligere hotel
07-04-2026
-
Spa-hotel vil tiltrække 10.000 flere gæster
07-04-2026
-
Vindmøllesafari skal lokke turister til København
07-04-2026