Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Som et led i arbejdet med FN’s Verdensmål installerede Danhostel Copenhagen City vandsensorer på samtlige badeværelser i foråret 2019. Måleren viser gæsten, hvor meget vand denne bruger i løbet af et brusebad. Den fortæller bl.a., at man på blot 2½ minut under bruseren forbruger 40 liter vand. Så vælger gæsten at tage et brusebad på den halve tid, så mindskes vandforbruget med 20 liter vand.

Man forbyder ikke gæsten at tage lange bade, men gør brug af det populære princip nudging, dvs. man via små sjove beskeder og den lille vandsensor giver gæsten et kærligt skub til at stå lidt kortere tid i brusebadet og dermed være med til at reducere vandforbruget. Målet er, at man på Danhostel Copenhagen City allerede til næste år har reduceret det totale vandforbrug med minimum 10 pct.

Jeanette Birkedal, Hostel Manager på Danhostel Copenhagen City fortæller:

”Danhostel Copenhagen City har jo til huse i en af Københavns ikoniske bygninger. Bygningen blev opført tilbage i 1950’erne, mange år før man begyndte at tænke i bæredygtigt byggeri. Vi tager derfor små skridt ad gangen i vores mål om at gøre vores hostel bæredygtigt. Installationen af vandsensorerne på alle vores værelser har været en af de større investeringer, men heldigvis kan vi allerede nu glæde os over, at det virkelig har gjort en forskel og har haft stor effekt på vandforbruget, som har været støt faldende siden 2019,” siger hun.

Gæsterne måler også deres eget madspild på elektronisk vægt i restauranten

SENESTE NYHEDSBREV

BDO inviterer til webinarer: Få styr på markedsføring og klimamål

Nye regler for grøn markedsføring og stigende krav til virksomheders klimamål kan få betydning helt ind i jeres daglige drift. BDO inviterer nu til to webinarer, der giver virksomheder et praktisk overblik over nye krav til markedsføring og klimamål. Webinarerne er gratis. Skal du med?

DOK5000 får Green Key-certificering

DOK5000 ved Odense Havn er blevet Green Key certificeret efter en målrettet indsats med blandt andet energi, ressourceforbrug, indkøb og affald. Dermed er alle Evenues’ venues nu omfattet af miljømærket.

Log ind