Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Bekæmpelse af madspild har altid stået højt på agendaen hos Restaurant Flammen, der har specialiseret sig i bugnende buffeter. Brød bliver til croutoner, grøntsager bliver til pesto, og endeskiver fra kød bliver til simreretter og ragout.
Alligevel går der mad til spilde, når restauranten lukker ned for buffeten om aftenen. Men det skal være slut nu. Fra 3. februar vil den mad, der ikke kan genanvendes, blive pakket i såkaldt lykkebokse og solgt til nedsat pris via madspildsappen Too Good To Go.
“Vores medarbejdere yder allerede en kæmpe indsats mod madspild og bliver trænet i minimering af spild af vores kvalitetsafdeling. Men der er stadig noget at komme efter, og derfor var Too Good To Go et naturligt næste skridt. Med salg af lykkebokse minimerer vi ikke bare madspildet, vi gør også vores gæster glade, fordi de får mulighed for at købe et varieret måltid mad til et beskedent beløb,” siger Piet Klein, der er administrerende direktør for Flammen.
Piet Klein fortæller videre, at konceptet er blevet testet i to udvalgte restauranter. Det er gået så godt, at Flammen nu indfører lykkebokse i samtlige restauranter over hele landet.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Grand Hotel i Odense får ny ejer og sigter mod fem stjerner
29-10-2026
-
BWH Hotels skifter navn til WorldHotels
29-10-2026
-
Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning
29-10-2026
-
Minister genoptager undersøgelse af fødevarepriser
29-10-2026
-
Turismeerhvervet håber på mere politisk opmærksomhed efter ny minister
29-10-2026
-
Radisson-hotel i Aalborg får grønt lys til udvidelse
29-10-2026
-
Museer på Lolland-Falster får green attraction-miljømærke
29-10-2026