Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det danske cateringlandshold vandt onsdag guld ved OL for kokkelandshold i Stuttgart i Tyskland. Det er første gang nogensinde, at et dansk landshold vinder guld ved OL for kokkelandshold, skriver Ritzau.

Morten Andersen administrerende direktør for organisationen Dansk Gastronomisk Union har kort efter nyheden svært ved at sætte ord på præstationen. Men han betegner det som "sindssygt stort", at de seks kokke for cateringlandsholdet hiver OL-guldet hjem.

”Det er masser af træning. Den helt rigtige dedikation og indstilling. Det er teamwork. Det er ikke en enkelt person, der præsterer. Det er et helt team. Det er i høj grad den indstilling og den måde, de arbejder sammen på, der gør, at de vinder. Konkurrencen er så hård i toppen, at det er bittesmå detaljer, der gør forskellen. De er bare verdens bedste team,” siger Morten Andersen.

Cateringlandsholdet er med resultatet inde i en god stime. Således vandt holdet også bronze ved VM i 2018.

Hospitality Career-ambassadøren Oliver Knudsen er en del af Cateringlandsholdet. Se mere på kampagnens Instagram.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Log ind