Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De befandt sig allerede i det gode selskab, men efter stjerneuddelingen fra Michelin-guiden, er Restaurant Jordnær på Arp-Hansen-hotellet Gentofte Hotel kommet ind i den lille eksklusive kreds af danske restauranter, der har to Michelinstjerner, skriver TV2 Lorry.

”Det er nok ikke helt sunket ind endnu. Vi har arbejdet hen imod det her og havde ambitioner om det. Og på forhånd tænker man 'hvad sker der, når det sker'. Og når det så sker - så kan man ikke få reaktionerne ud,” lyder det fra Eric Vildgaard, der ejer Restaurant Jordnær sammen med sin kone Tina Kragh Vildgaard.

Han og Tina Kragh Vildgaard indførte fire dages arbejdsuge for deres medarbejdere allerede før sidste års Michelin-uddeling. Jordnær holder dermed lukket både søndag, mandag og tirsdag.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Tre sønderjyske hoteller udvalgt til Michelinguiden

Hotel Arnkilhus i Sønderborg er kommet med i Michelin Guide Hotel Selection 2026 sammen med Alsik Hotel & Spa og Dyvig Badehotel. Udvælgelsen giver hotellerne mulighed for at komme i betragtning til Michelin-nøgler.

Log ind