Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Legoland i Billund har torsdag nedlagt 45 af de faste stillinger i forlystelsesparken og virksomhedens to hoteller, Hotel Legoland og Legoland Castle Hotel.

Det svarer til knap 20 procent af den faste medarbejderstab på 250. Der er tale om 35 fyringer, mens de resterende 10 er ubesatte stillinger.

Fyringerne af de mange ansatte kommer oven på coronakrisen, som betød, at parken først åbnede i juni mod planlagt i marts, og som siden har skåret en stor del af gæsterne i parken væk.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

Log ind