Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kan man holde en forretningsmiddag for 20 personer? Hvad med en barnedåb, en stor fødselsdag eller et bryllup? Halvanden uge efter, at regeringen bebudede, at forbuddet mod “store forsamlinger” gælder frem til udgangen af august, er der endnu ingen melding om, hvad det konkret vil sige. Den manglende klarhed skaber usikkerhed, forvirring og koster dyrt i aflysninger for en i forvejen presset hotel- og restaurationsbranche, skriver Børsen.

Og nu kræver flere partier, at regeringen sikrer afklaring:

“For mange er det liv eller død for deres virksomhed, hvad konsekvenserne bliver henover sommeren. Det er fuldstændig afgørende, at de snart får at vide, hvad de har at gøre med, så jeg forstår til fulde utålmodigheden,” siger Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen.

Det uafklarede spørgsmål betyder, at det vælter ind med aflysninger langt ind i efteråret, siger Katia K. Østergaard, adm. direktør i HORESTA.

Læs hele historien her.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

København sikrer flere millioner til store events

Københavns Kommune vil fastholde muligheden for at tiltrække store begivenheder til hovedstaden efter 2030. Budgetaftalen for 2027 tilfører flere midler til megaeventpuljen og Copenhagen Sprint, mens kommunen også ser på nye eventarealer og turismeindsatser.

Log ind