Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 15. maj skulle bordene stå klar med duge og tallerkner, og lokalerne på toppen af Pakhusene på Aarhus Ø klar til at tage imod de første gæster.Men sådan bliver det ikke. Indtil videre er åbningen af det nye Substans udskudt til formentlig en gang omkring juni eller juli, skriver Århus Stiftstidende.

Der var ellers skabt hype om den kommende restaurant, som allerede har meldt ud, at man sigter efter en ny Michelinstjerne.

”Men så blev tæppet trukket væk. Det er skrækkeligt. Mit lån er lige gået hjem, alt er pantsat i huset for en restaurant, der ikke er åben endnu, men terningerne er kastet nu,” siger René Mammen, der sammen med sin kone Louise Mammen har glædet sig enormt til at åbne op for den nye restaurant.

Læs hele historien her.

Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By

Nina Carlslund tiltræder 16. november som vicedirektør i Den Gamle By i Aarhus. Efter 13 år som hoteldirektør hos Scandic og en periode som administrerende direktør for Danske Hoteller skal hun nu arbejde med gæsteoplevelser, drift og forretningsudvikling.

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Log ind