Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Selv i en branche, der stort set er gået i stå under den aktuelle coronakrise, er der lyspunkter. Tirsdag oplevede Peder J. Madsen et af de større, da han som direktør for Hotel Koldingfjord modtog beskeden om, at gæsterne har kåret hotellet som Årets Konferencecenter 2020. 

“Det er en dejlig opmuntring midt i krisen og et tydeligt bevis på, at Hotel Koldingfjords medarbejdere virkelig evner at sætte sig i gæsternes sted. Vedkommende personlig service er nøglen til gæsterne, og det er fantastisk, at de kvitterer for det på denne måde,” siger Peder J. Madsen.

Han anerkender at hotellet er særdeles privilegeret i kraft af en både central og naturskøn beliggenhed i skoven ned til Kolding Fjord, og han giver uden tøven æren for de mange tilfredse konferencegæsters kåring videre til hotellets engagerede medarbejdere.

Gæsterne bestemmer vinderen 

Det er sammenslutningen Danske Konferencecentre, der står bag den eftertragtede pris Årets Konferencecenter. Sammenslutningen tæller flere end 100 af landets bedste uafhængige møde- og konferencecentre, heriblandt Hotel Koldingfjord, og hjælper blandt andet partnerne med netværk, kurser og bookingservice. 

“Desuden forpligter vi vores partnere til at lade konferencegæsterne evaluere deres oplevelse, og det er de evalueringer, der alene udgør grundlaget for kåringen af Årets Konferencecenter, forklarer direktør i Danske Konferencecentre, Marlene H. Sylvester-Hvid.

Hotel Koldingfjord vandt prisen i skarp konkurrence med de øvrige nominerede: Best Western Plus Hotel Svendborg, Hindsgavl Slot, Rungstedgaard, Hotel Severin i Middelfart og Pharmakon Konferencecenter i Hillerød.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Hotel Koldingfjord udnævner to nye chefer

Hotel Koldingfjord har udpeget en ny hotelchef og banquetchef. Begge har tidligere arbejdet på hotellet, der i oktober blev kåret til Bedste hotel i Jylland ved Danish Travel Awards.

Hotel Koldingfjord kåret som Jyllands bedste hotel

Hotel Koldingfjord har vundet prisen som Jyllands bedste hotel ved Danish Travel Awards i København. Kåringen kommer samtidig med, at hotellet har udvidet kapaciteten med flere værelser og styrket mulighederne for at afholde konferencer og events.

Log ind