Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Meeting Professionals International Scandinavia (tidligere MPI Denmark) og Kursuslex har besluttet at ’slå pjalterne sammen’ om én markant årlig prisuddeling med tilhørende festlighed for hele møde- og eventbranchen. MPI holder således ikke sin sædvanlige Danish Event & Meeting Award (DEMA) i 2019, men lægger kræfterne i at agere medarrangør af Kursuslex’ Møde & Event Award i forbindelse med Kursuslex’ store branchemesse, Nordic Meetings & Events Expo 25. – 26. marts 2020 i Forum, København.

Selv om de to tidligere prisuddelinger har haft en række forskellige målsætninger og forudsætninger for nomineringer af prismodtagere, vil den netop indgående aftale eliminere den forvirring, der trods alt har hersket om to awards inden for den samme branche. Og det glæder arrangørerne:

Christian Guldager, direktør for Kursuslex, siger:

”Jeg synes, at vi er blevet enige om det bedste af det bedste. MPI har især været rigtig gode til de kategorier, der kræver lidt ’tungere’ indstillinger, og så har de været fantastiske til at skabe awardfester, der samler branchen. I al beskedenhed synes jeg, at Kursuslex især har været god til kategorierne vedrørende venues, og nu blander vi kortene med det bedste fra begge verdener. Jeg tror, at det bliver knaldhamrende godt!”

Awardshowet afvikles om aftenen på førstedagen af Nordic Meetings & Events Expo den 25. marts 2020. I november-udgaven af Møde & Eventmagasinet vil vi beskrive nomineringskriterierne for hver kategori og åbne for indstillingerne fra alle branchens aktive udøvere. 

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Lars Larsen Group udvider med konferencecenter

Lars Larsen Group styrker sin position inden for møder, konferencer og events med opkøbet af Gubsø Garage i Silkeborg. Konference- og eventcenteret bliver en del af koncernens voksende portefølje af hoteller, restauranter og mødefaciliteter.

Log ind