Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I en tid, hvor vi febrilsk søger løsninger på tidens åbenlyse klima, biodiversitets- og drikkevandsudfordringer, er fødevareområdet enormt spændende at være i, mener Michelin-kokken Christian Puglisi i en kronik i Politiken.

”Vi, der har vores daglige virke her, mærker en stigende forventning til den nye regering, der melder så ambitiøst ud på klimaområdet. Klimaet skal ikke nøjes med lappeløsninger – vi skal finde nye veje for en hverdag med mindre forbrug og mere kvalitet. Det gør sig gældende inden for transport, landbrug og i særdeleshed inden for fødevaresektoren”, skriver han.

Han mener, at landbrugets forståelse for gastronomisk kvalitet står i stærk kontrast til, hvad danskerne i stigende grad ønsker. Budskabet lyder, at vi skal gøre gastronomien til et folkeligt projekt, der kan nå ud i alle kroge af landet og løsne op for de skatte, vi gemmer på.

Læs hele kronikken her.

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Log ind