Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hofkok, kroejer, årets kok og ejer af Restaurant Pasfall. Sådan lyder nogle af de mange titler, som Thomas Pasfall har erhvervet sig på den gastronomiske rejse, og snart kan han skrive 30 års kokkejubilæum på CV ́et, skriver Fyns Amtsavis.

Da han som 24-årig bliver udvalgt til hofkok på Kongeskibet Dannebrog, har han allerede erfaring med krævende arbejde og lange arbejdstider. Nu står der også erhvervserfaring fra en 2-stjernet Michelinrestaurant i Wiesbarden på CV ́et. Thomas Pasfall viderefører sin passion for madlavning til kongeskibet og erobrer da også de kongelige madhjerter.

”Mange gange stod prinsgemalen op klokken 4 om morgenen for at gå i land, fordi han skulle på jagt, og så skulle han have morgenmad der. Når han kom hjem klokken 10 om formiddagen, skulle han spise igen. Så var der måske inviteret 40 gæster til middag om aftenen, og så skulle jeg levere varen igen - og så skulle de også lige have natmad. Så inden jeg fik set mig om, havde jeg haft en arbejdsdag fra klokken 4 om morgenen til klokken 2 om natten. Men sådan var det, og jeg stillede ikke spørgsmål ved det. For jeg fik så mange oplevelser ved det, og hvor ofte får man lige lov til at lave mad til kongen af Jordan”, smiler Thomas Pasfall.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Log ind