Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

August Lund er tidligere bankmand og medejer af Cofoco. Nu bruger han sin tid og penge på bæredygtighed, skriver Politiken. Når det kommer til klimabevidsthed bruger han rygeeksemplet, fordi det viser, hvordan folk kan ændre holdning og opførsel på kort tid. Da Restaurant Cofoco åbnede for 15 år siden og blev den første ikkerygerrestaurant i Danmark, var der ramaskrig, og gæsterne klagede over, at de ikke længere kunne gå på restaurant med morfar, der ville ryge hele tiden.

Han tror, at den samme holdningsændring vil ramme vores forståelse af, hvad vores handlinger gør for klimaet. Og han vil i sit eget virke gøre, hvad han kan for at skubbe i den rigtige retning med små konkrete tiltag i hverdagen. Derfor har han også lige købt halvdelen af Riccos kaffebar og åbnet et bæredygtigt plastikfrit Hotel Coco på Vesterbrogade. Små nøk.

”Vi kan åbenbart umuligt forholde os til klima, før vi mærker det i hverdagen. Problemet er, når det er for tæt på, så er det for sent, når vi står under vand”.

Læs hele historien her.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

BDO inviterer til webinarer: Få styr på markedsføring og klimamål

Nye regler for grøn markedsføring og stigende krav til virksomheders klimamål kan få betydning helt ind i jeres daglige drift. BDO inviterer nu til to webinarer, der giver virksomheder et praktisk overblik over nye krav til markedsføring og klimamål. Webinarerne er gratis. Skal du med?

Log ind