Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nye Borgerliges kandidat Anahita Malakians har sagt sin stilling op på burgercafeen The Barn på Nørrebro. Det meddeler hun søndag eftermiddag på Facebook, skriver BT.dk.

”Det er med den dybeste sorg i mit hjerte, at jeg er nødt til at skrive dette opslag. Af hensyn til ejerne og dem, der arbejder i The Barn, samt dem, der planlægger deres events på stedet, har jeg valgt at sige op fra dd. med øjeblikkelig virkning,” skriver hun.

Natten til lørdag blev der knust en rude på cafeen – ifølge Anahita Malakians utvivlsomt som en form for politisk hærværk, efter at cafeen for få dage siden blev lagt for had i venstreekstreme miljøer på grund af hendes tilknytning til stedet.

Hun har tidligere stillet op for Venstre, men blev ved det seneste folketingsvalg ikke genopstillet for partiet. I stedet opnåede hun ved det seneste valg 532 personlige stemmer for Nye Borgerlige.

Se også

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind