Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Onsdag aften var der grund til fejring i Aarhus Airport, da lufthavnen fik overrakt ’Airport of the Year Award’ af European Regions Airline Association (ERA). Prisen er en anerkendelse af, at lufthavnen i løbet af året har opnået særlige resultater, der har haft en positiv indflydelse på europæisk lufttransport.

”Vi er utroligt stolte af denne anerkendelse. Det vidner om, at vi er lykkedes med vores vækststrategi, der blandt andet har budt på en omfattende ombygning af lufthavnen med nyt design- og madkoncept. Vi har samtidig haft stort fokus på at øge passagervæksten ved at udvide med nye ruter. Med den flotte titel som årets lufthavn vil vi med stolthed fortsætte udviklingen af lufthavnen til gavn for vores gæster,” siger direktør i Aarhus Airport, Peer H. Kristensen.

Tidligere vindere af prisen inkluderer blandt andet lufthavne i London City, Budapest og Shannon Airport i Irland. I år kan Aarhus Airport tilslutte sig listen af vindere, som er udvalgt blandt alle ERAs lufthavnsmedlemmer af et uafhængigt dommerpanel.

I 2016 blev Aarhus Airport som den første danske lufthavn medlem i ERA – en nonprofitorganisation, der varetager interesser i europæisk luftfart for 50 flyselskaber samt 150 associerede medlemmer på tværs af den europæiske luftfartsindustri.

Fyn får bedste turismehalvår i flere år

Fyn og Øerne nåede 1,58 mio. overnatninger i første halvår af 2026, hvilket er 4,6 pct. flere end året før. Fremgangen ligger over landsgennemsnittet og mærkes især på hotellerne, mens Odense har vækst i både ferie og erhvervsturismen.

Rosenborg Slot får nyt skatkammer til over 600 mio. kr.

Den Kongelige Samling er kommet et skridt videre med en omfattende fornyelse af Rosenborg Slot. Projektet skal give nye rammer for de mere end 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet, og gøre det muligt at udstille flere af de kongelige skatte.

Himmerland melder om stærk sommer med mange danskere

Turistaktører i Himmerland melder om en stærk sommersæson med høj efterspørgsel på tværs af attraktioner, camping og feriehusudlejning. Danske gæster udgør fortsat størstedelen flere steder, mens aktørerne samtidig oplever interesse fra en række udenlandske markeder.

Log ind