Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ved at spise mere bæredygtigt kan danskerne gøre en konkret og personlig indsats for at nedbringe klimaaftrykket og vise verden, at bæredygtig mad er foreneligt med det gode liv. Derfor vil vi give danskerne bedre vejledning om bæredygtig mad. Sådan skriver fødevareminister Mogens Jensen og fødevareordførerne fra Ø, SF, R og S i et fælles indlæg i Information.

”Vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Det er et af de helt centrale budskaber i den politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, 'En retfærdig retning for Danmark'. Skal vi leve op til det, skal danskernes fødevareforbrug ændres. Det står nemlig klart, at danskernes nuværende fødevareforbrug ikke er bæredygtigt. Derfor skal vi som samfund og individer finde ud af, hvordan vi kan spise på en måde, som er både sund, velsmagende og mere bæredygtig”, skriver de.

Deres fælles budskab er blandt andet, at vi danskere spiser for meget kød og for mange søde sager, for lidt grønt og smider for meget mad ud. Og det skal vi lave om på.

Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026

Mathias Nick Olesen fra Palleshavegaard i Faaborg-Midtfyn Kommune er kåret som modtager af Årets Wiuff 2026. Han hædres for sit arbejde med jordens frugtbarhed, regenerative dyrkningsprincipper og råvarer til gastronomien.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

Log ind