Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Homemates sammenlægning med cateringvirksomheden Maaltidet, som Homemate opkøbte for et år siden, har været mere bekostelig end først antaget, skriver FødevareWatch.dk.
"Det har krævet mere arbejde og mere kapital, end vi egentlig havde planlagt. Fra Homemates side har der været nogle ting, der simpelthen ikke har været lagt ordentligt frem på bordet, da vi havde snakken om at lægge de to selskaber sammen. Og det har været skuffende," siger Christoffer Martinsen Kønigsfeldt, bestyrelsesformand i Homemate, der dog ikke ønsker at blive meget mere konkret.
Han repræsenterer storaktionæren Friheden Invest, der bygger på modemilliardær Niels Martinsens formue, som altså holder hånden under Homemate trods gentagende underskud.
Ejerkredsen skød 15 mio. kr. i projektet i starten af året med forventning om, at det skulle dække for resten af 2019, men nu er der samlet skudt lige over 20 mio. kr. i virksomheden i år, fortæller Christoffer Martinsen Kønigsfeldt, der i øvrigt er Niels Martinsens svigersøn. Heraf stammer langt størstedelen fra Friheden Invest.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026