Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den globale fødevareproduktion og det globale fødevarespild sætter særdeles store aftryk, når det skal gøres op, hvor, hvem og hvad der udleder de største mængder CO2 i klodens atmosfære.

Skal den globale fødevareproduktion være mere bæredygtig i forhold til klimaaftryk og det faktum, at der skal brødfødes stadig flere mennesker på kloden, bør man ifølge en rapport, som Verdensnaturfonden WWF og Unilevers Knorr har udarbejdet, kigge i retningen af helt nye fødevarer.

I forbindelse med en konference, som Unilever Foods Solutions onsdag var vært for, kunne landechef Peter Dahl berette, at 75 pct. af alle verdens fødevarer i dag tager afsæt i 12 afgrøder og fem dyr, og at man i klimaets, bæredygtighedens og ikke mindst biodiversitetens tegn måske bør kigge på lidt nye græsgange, når der skal laves mad i alverdens køkkener.

Læs hvilke bæredygtige råvarer der fremhæves i rapporten her.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

BDO inviterer til webinarer: Få styr på markedsføring og klimamål

Nye regler for grøn markedsføring og stigende krav til virksomheders klimamål kan få betydning helt ind i jeres daglige drift. BDO inviterer nu til to webinarer, der giver virksomheder et praktisk overblik over nye krav til markedsføring og klimamål. Webinarerne er gratis. Skal du med?

Log ind