Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I 2014 kører Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid Danmark tyndt og besøger konferencecentre. Hun er hyret ind som adm. direktør i foreningen Danske Konferencecentre (DKBS). En nøgleopgave skal løses - kunderne skal tilbage, for årene efter finanskrisen var hårde for det danske konferencemarked og ikke mindst for den forening, hun var kommet i spidsen for, skriver Børsen.

"På det tidspunkt havde foreningen kun 35 partnere. Konferencestederne oplevede, at deres bookinger blev annulleret. Alle skulle spare penge, og så startede den negative spiral. Centrene begyndte at melde sig ud," siger Marlene Hosbøl Sylvester-Hvid.

I dag har Danske Konferencecentre 109 partnere - over en tredobling af antallet i 2014, og sidste år sendte foreningen via sin bookingservice ordrer ud til partnerne til en værdi af 81 mio. kr. Selv havde foreningen en bruttofortjeneste på 5,8 mio. kr. i 2018. Det er en vækst på 128 pct. over de seneste fire år - og nok til kåringen som gazellevirksomhed.

Læs hele historien her.

DKBS: Flere mødesteder melder om voksende ordrebøger

En ny analyse fra Danske Konferencecentre viser fremgang i ordrebeholdningen hos knap to ud af tre møde- og konferencesteder. Samtidig er kunderne blevet mere prisbevidste og skærer blandt andet ned på overnatninger og tilkøb.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Log ind