Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Fra årsskiftet bliver Comwell Hotels ny operatør af det nuværende Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense. Ligeledes overtager den danske Comwell-kæde af hoteller og konferencecentre driften af kongresfaciliteterne i musik- og teaterhuset Odeon samt Odense Koncerthus, der ligger ved siden af hotellet. Hotellet, der har 157 værelser, omdøbes fra årsskiftet til Comwell H.C. Andersen Odense.
Dermed rykker Comwell for første gang ind i Danmarks tredjestørste by – på Fyn driver Comwell i forvejen Comwell Kongebrogaarden og Comwell Middelfart.
Koncernchef i Comwell Hotels, Peter Schelde, glæder sig til at bringe Comwell til Odense:
”Med overtagelsen af hotellet får vi ikke alene vores tredje hotel på Fyn. Vi får også møde- og konferencefaciliteter med stor kapacitet og mange muligheder centralt beliggende i landet i Danmarks tredjestørste by. Det ligger helt i tråd med vores strategi om at ekspandere i de store byer. Med Comwell som operatør af hotellet og de gode og nye konferencefaciliteter i Odeon kommer vi til at stå endnu stærkere i markedet,” siger Peter Schelde.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Turismerekord i juli: HORESTA peger på flere årsager bag
11-09-2026
-
Guldsmeden Hotels er tilbage i Aarhus
11-09-2026
-
Flammen frygter skæv konkurrence fra takeaway efter momsnyt
11-09-2026
-
Hotel Faaborg Fjord går efter 50.000 gæster efter kåring
11-09-2026
-
Den Gamle By får ny visuel identitet
11-09-2026