Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det gastronomiske rejsehold er et gratis tilbud til virksomheder, der lever af at lave måltider til gæster. Det er særligt restauranter og caféer, som Food Organization Of Denmark og Business Region MidtVest nu er på jagt efter.

Idéen med Rejseholdet er at give inspiration til spisesteder, som har lyst til at udvikle sig på den ene eller anden måde. Rejseholdet tilbyder 2-3 dages gratis sparring fordelt over en aftalt periode.

Rejseholdet tager altid udgangspunkt i det enkelte spisesteds situation og det er derfor også forskelligt, hvad det bruger mest tid på fra sted til sted.

Det kan særligt være:

  • Ny inspiration. Mange spisesteder har kørt godt i mange år, men mærker måske et snigende behov for at udvikle sig.
  • Udvikling af menukortet f.eks. med lokale råvarer, med retter som egner sig til udeservering, ved at hæve kvaliteten af de retter, der allerede laves i dag eller andre problemstillinger
  • Forbedring af arbejdsgange i køkkenet
  • Styrkelse af kommunikationen
  • Eller det Rejseholdet i øvrigt kan og som du gerne vil inspireres af

Hvad skal du gøre for at komme med?

- Vær parat til at afsætte 2-3 dage i kalenderen (efter aftale)

- Rejseholdet forventer, at virksomhederne går ind i processen med reelt lyst til at udvikle deres forretning. Så sender Rejseholdet til gengæld en topkok og en specialist i kommunikation og restaurantbranchen ud til virksomheden, som kan arbejde med de udfordringer, virksomheden ønsker at løse

Hvis I mener det kan være noget for jeres virksomhed, så kan I kontakte nedenstående for en uforpligtende snak.

Kontakt:

Pelle Øby Andersen

3112 1875

[email protected]

Susanne Nors

2517 4089

[email protected]

Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning

Claus Sørensen Ejendomme planlægger omkring 50 hotelsuiter, konferencefaciliteter og gastronomi i Esbjerg. Allan Nielsen, tidligere direktør for Hotel Britannia og Schackenborg Fonden, skal udvikle konceptet og stå i spidsen for driften.

Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026

Mathias Nick Olesen fra Palleshavegaard i Faaborg-Midtfyn Kommune er kåret som modtager af Årets Wiuff 2026. Han hædres for sit arbejde med jordens frugtbarhed, regenerative dyrkningsprincipper og råvarer til gastronomien.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Log ind