Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bite Copenhagen tiltrækker endnu engang international opmærksomhed og tilføjer Handmade Culinaria til programmet - en omrejsende verdensudstilling der fremviser de bedste produkter fra den tyske fødevareklynge.

Handmade Culinaria's udstillingsdirektør, Pascal Johanssen, ser frem til at blive en del af en fremsynet fagmesse som Bite Copenhagen:

"Først og fremmest er vi er utroligt glade for at være en del af Bite Copenhagen, den eneste fødevaremesse i Nordeuropa, som faktisk har en seriøs ambition om udelukkende at fokusere på produkter og af meget høj kvalitet og de rigtige deltagere."

Handmade Culinaria har 85 forskellige virksomheder med sig, der kun arbejder med de bedste råvarer. Besøgende kan tage del i speaks og smagninger, blandt andet kan man prøvesmage Monkey Gin med hemmelige urter fra Schwarzwald i Sydvesttyskland, og socialt ansvarlige fødevareprodukter fra konfliktzoner som Afghanistan og Palæstina.

Om Bite Copenhagen:

- International b2b fødevareudstilling i Bella Center Copenhagen med fokus på fremtidens madscene

- Faciliteret af BC Hospitality Group I samarbejde med førende danske brancheaktører, og Copenhagen Cooking & Food Festival

- Besøgende fra mere end 50 lande i 2018

- Levende madoplevelser, talks og netværksarrangementer med indkøbere og andre producenter

- Udsolgt i 2018

Læs mere: www.bitecopenhagen.dk

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Log ind