Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

"Med ansættelse af Anne Thygesen vil MeetingLillebælt for alvor sætte Fredericia og Middelfart på Danmarkskortet som destination for konferencer og møder," siger Grete Højgaard, der er styregruppeformand i MeetingLillebælt og direktør for MesseC i Fredericia, til Kursuslex.

MeetingLillebælt blev etableret tilbage i 2016 og er et samarbejde mellem konferencecentre, hoteller og oplevelsesudbydere på begge sider af bæltet samt kommunerne Middelfart og Fredericia. MeetingLillebælt har allerede trukket mange møder og konferencer til området. Med ansættelsen af Anne Thygesen skal kendskabet til Lillebælt-områdets oplevelser samt møde- og konferencefaciliteter bredes endnu mere ud.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Lars Larsen Group udvider med konferencecenter

Lars Larsen Group styrker sin position inden for møder, konferencer og events med opkøbet af Gubsø Garage i Silkeborg. Konference- og eventcenteret bliver en del af koncernens voksende portefølje af hoteller, restauranter og mødefaciliteter.

Log ind