Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kenneth Toft-Hansen, 37 år, som er køkkenchef hos Svinkløv Badehotel, vandt i januar guld ved det prestigefyldte Bocuse d’Or, som er det uofficielle verdensmesterskab i kogekunst. Nu kan han også se frem til at modtage Forårsprisen 2019, der uddeles af Aalborg Kongres & Kultur Center, skriver Børsen.

Til daglig driver han sammen med sin kone Svinkløv Badehotel, der i øjeblikket er under genopbygning, efter hotellet og den dertilhørende restaurant brændte ned til grunden i 2016. Han er uddannet gastronom fra Silkeborg Tekniske skole.

Uddelingen af Forårsprisen 2019 til Kenneth Toft-Hansen finder sted fredag 5. april.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Dansk gastronomi i verdensklasse: Alchemist kåret som verdens tredje bedste restaurant

Tre danske restauranter har i nat sikret sig flotte placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Alchemist er kåret som verdens tredje bedste restaurant, mens Kadeau indtager en imponerende ottendeplads og Jordnær er nummer 40. Det er en anerkendelse, der styrker Danmarks position som gastronomisk rejsemål, lyder det fra HORESTA.

Log ind