Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Zleep Hotels’ miljøvenlige drikkedunk er produceret af 100% biobaserede materialer. Flasken er lavet af sukkerrør, og skruelåget er lavet af bambus. Begge er planter, der absorberer kuldioxid, mens de vokser. Lågets inderside er produceret af det organiske bio-plastik materiale Arboform også kaldet flydende træ. Ved at vælge bioflasken til og plastikflaskerne fra reducerer Zleep Hotels udledningen af drivhusgasser og minimerer transporten af vand på flaske.
I første omgang vil flasken blive sat til salg på hotelkædens nye, centrale hotel i Aalborg, der netop har fået installeret en vandstation.
Vandflasken er et glimrende supplement til hotellets allerede eksisterende miljøvenlige tiltag, fortæller hotellets chef i Aalborg, Emil Hauge:
”Som moderne hotelkæde og virksomhed er det vigtigt at tage et miljømæssigt ansvar og give de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø – både nu og for kommende generationer. Det glæder mig, at vi kan tilføje endnu et tiltag til Zleep Hotel Aalborgs måde at tænke bæredygtighed på. Tiltaget er så at sige i rigtig god tråd med vores solcelleanlæg og grønne beplantning på hotellets tag, og det er dejligt, at vi allerede nu får positive tilkendegivelser på vores nye vandstation og bioflasken”, fortæller altså Emil Hauge, Hotelchef på Zleep Hotel Aalborg.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København
23-09-2026
-
Tivoli gør længere halloweensæson permanent
23-09-2026
-
Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet
23-09-2026
-
Kurhotel Skodsborg vinder international spa-pris igen
23-09-2026
-
Ny hovedejer træder ind i femstjernet hotel i Hornbæk
23-09-2026
-
To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet
23-09-2026
-
Rindsholm Kro gør gæsternes minder til en del af værtskabet
23-09-2026
-
Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende
23-09-2026