Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Copenhagen Countryside er navnet på Visitvestsjællands nyoprettede netværk for mødesteder på den vestlige del af Danmarks største ø, skriver Børsen.

Som navnet hentyder til vil Visitvestsjælland trække en del af de mange møder, kurser og konferencer, der finder sted på konferencecentre og hoteller i Storkøbenhavn ud i den friske, landlige luft langt fra bilosen og tættere på naturen.

"Vores partnere kan sætte nogle oplevelser på, som man ikke får, hvis man sidder inde på et hotel i København. Ude hos mødestederne får man lidt mere ro, lidt mere natur og nogle omgivelser, der giver anledning til refleksion og fordybelse," siger Jens Müller, der er direktør for Visitvestsjælland, og påpeger, at man undgår morgentrafikken og nemt kan finde parkeringsplads, der endda er gratis hos deres vestsjællandske partnere.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Lars Larsen Group udvider med konferencecenter

Lars Larsen Group styrker sin position inden for møder, konferencer og events med opkøbet af Gubsø Garage i Silkeborg. Konference- og eventcenteret bliver en del af koncernens voksende portefølje af hoteller, restauranter og mødefaciliteter.

Log ind